Dåb og konfirmation

Hvad vil det sige at blive døbt? Det er muligvis ikke noget, man sådan i det daglige går og tænker på, men det er faktisk ærgerligt. I dåben bliver man nemlig, som det hedder i Bibelen, begravet med Kristus, og man opstår med ham. Man bliver skilt fra sine synder, man flyttes fra Dødens til Livets rige, og over for Gud er man derfor retfærdig og aldeles herlig og ren og vidunderlig. Alt sammen fordi Jesus Kristus, Guds søn, har bragt os fred med Gud, da han døde på korset i dit og mit og alle andre menneskers sted.

I dåben slutter Gud pagt med én – den pagt, som fornyes ved at høre Ordet i tro og ved at modtage den hellige nadver. Den pagt, som bekræftes ved konfirmationen.

Hvorfor bliver man så konfirmeret?

Det er faktisk et godt spørgsmål, eftersom det ikke er nødvendigt for at blive bevaret som et Guds barn. Gud behøver nemlig ikke bekræfte noget som helst. Enhver, som er døbt til at tilhøre Jesus, og som tror, at han er Guds søn, som har frelst os fra vores synder ved at dø på korset, lever i pagt med Gud og har intet ondt at frygte hverken i livet, i døden, i dommen eller i evigheden.

Konfirmationen er for vores egen skyld: Vi bekræfter, at vi fortsat ønsker at leve som Guds børn … også selv om vi er ved at være voksne!

Der er lukket for kommentarer.