Hvem Helligånden er

Ingen kan tro på Jesus uden ved Helligånden. Og det er netop Helligåndens gerning her på jorden: At herliggøre Jesus. At åbne vores hjerter for evangeliet om Guds søn, der døde på korset, ja, nedsteg til dødsriget for din og min og alle andre menneskers skyld.

Jamen, tænker du måske, er Helligånden da ikke sådan noget med tungetale og fantastiske helbredelser eller måske nogle af de andre nådegaver, som Gud kan udruste et menneske med?

Jo, sandt er det, at Gud kan give et menneske sådanne gaver, men det er en fejltagelse at tro, at det ligesom er Helligåndens hovedfunktion. Som om at troen først skal komme, og bagefter udruster Gud så med sin Ånd.

Nej, troen på Jesus, fællesskabet med ham, dét er Helligåndens gerning. Og i den forbindelse kan det godt være, at han giver én noget ganske særligt, som han eller hun kan tjene sine medmennesker med. Man kan også bede om at få nådegaver; spørgsmålet er blot, hvorfor man beder. Beder man for at tjene andre mennesker, eller synes man, at det er vildt sejt at tale et hemmeligt sprog med Den Almægtige?

Jeg skriver det igen: Helligånden er Gud selv, Jesus selv. Helligåndens gerning her på jorden er at lyse sådan op, at vi kan se Jesus. Helligånden peger på synd i vores liv, for at vi skal bekende denne synd for ham, som har magt til at forlade synder. Helligånden går i forbøn for os hos Gud selv.

Helligånden rører menneskers hjerter, når vi fortæller om Jesus. Det befrier os for alle de nyttesløse spekulationer om, hvordan vi skal fortælle vores venner om vores frelser. Vi er vidner om ham. Vi er ikke advokater, der professionelt arbejder på at fremstille alting så overbevisende som muligt. Vi fortæller, at Gud selv blev menneske og døde i stedet for os. Vi fortæller, at invitationen fra Gud gælder alle, også den person, vi taler med nu!

At budskabet trænger ind, kan vi ikke beslutte. At ordet om korset bliver mødt med tro og ikke vantro, kan vi ikke beslutte. Men vi kan bede Gud ved sin Hellige Ånd gøre evangeliet levende for de mennesker, vi vidner for.

Tro på Jesus er nemlig ikke noget, man beslutter sig for – det er en Guds gave.

Tror du på Guds søn, Jesus, tror du, at han døde på Golgata i dit sted, så har du Helligånden. Hvor tvivlende og famlende du end føler dig. Hvor mislykket og syndig du end er. Hvor uåndelig du end fremstår for både dig selv og dine omgivelser.

Du kan ikke tro på Jesus uden ved Helligånden.

Og bare for en ordens skyld: Man kan sagtens gøre gode gerninger, holde superandagter og superprædikener, man kan helbrede syge, tale i tunger og komme med forudsigelser og kalde dem profetiske – uden at have Helligånden og altså troen på Jesus.

Gud ser alene på hjertets forhold til Jesus. Og en tro, der klamrer sig til Jesus, hvor spinkel og skrøbelig og desperat den end er, er en levende tro, født af Gud selv.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>