Spørgsmål

Læs Første Mosebog 11,1-9 og Apostlenes Gerninger 2,1-36. Vi læser i Det Gamle Testamente om den store sprogforvirring og siden i Ny Testamente om en slags omvendt tungetale: Alle forstår pludselig, hvad der bliver sagt. Hvad tænker du om det? Kan du se nogen sammenhæng mellem de to begivenheder?

I Første Johannesbrev 4,2 læser vi, at “enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud”. Kommet i kød – det betyder noget i retning af, hvad han gjorde i sit køds dage. Helligånden peger på Jesus og hans fuldendte gerning gennem sit liv og død her på jorden, ja, og at han nu sidder hos Faderen til gavn for os mennesker. Når nu Johannes skriver sådan, mere end antyder han,  at der findes ånder, som bekender en anden Kristus end ham, der kom i kød. Hvad kan der menes med det?

Guds søn kom altså til os som menneske, ikke som en luftig ånd. I Bibelen gøres der meget ud af at beskrive Jesus som menneske og Gud – i én og samme person. Alligevel er det nu realiteten for os her på jorden: Jesus er her ikke længere, ikke sådan så vi kan se ham, høre hans stemme, røre ved ham. Han er hos Gud i himlen. Her på jorden er Helligånden sendt af ham – men hvorfor? I  Første Korintherbrev kapitel 12 vers 3b står der: “Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” Hvad menes der mon med det?

Læs Zakarias’ Bog 12,10 (jo, jeg ved godt, at det kan være svært at finde i Bibelen, men det er en af de sidste bøger i Det Gamle Testamente). Bemærk, at når “nådens og bønens ånd” udgydes – det er Helligånden – så ser de hen til ham, de har gennemboret. Hvad betyder det?

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>