Hvem Jesus er

Jesus har altid været og vil altid være. Han var med, dengang verden blev skabt, ja, verden blev skabt til ham, og på den yderste dag vil det være ham, der dømmer alle mennesker enten til evig undergang eller evig herlighed. Vi læser i Johannes’ Åbenbaring i Bibelen, hvordan der på dommedag tages bøger frem, din og min og alle andre menneskers livsbøger, og efter disse bøger dømmes vi.

Vi hører også om en anden bog. Livets bog, som også kaldes lammets bog. Det er Jesu bog, hans liv og hans gerninger. Og vi læser, at ”hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”

Så spørger du efter, hvad der er her i livet at stræbe efter, eller hvad meningen med livet er eller noget tilsvarende, så er svaret: Hvad det gælder om, er at have sit navn indskrevet i livets bog. Det er at være kendt af Jesus, at have det fællesskab med ham, som frikender én på dommens dag.

Men, tænker du måske, det er alt for abstrakt, det her. Livets bog. Lammets bog. Hvad ævler du om? Hvad betyder det? Hvem er lammet? Hvad er det med den bog? Og hvis Jesus virkelig fandtes, før verden blev skabt, hvorfor skulle han så fødes af en kvinde? Giver noget af alt det her overhovedet mening?

Ja, det var mange ord, og underligt luftige kan de også synes. Derfor denne lidt mere jordnære beskrivelse: Jesus er Gud og har levet og skal leve altid. Af egen fri vilje blev han menneske som os, han levede under Guds lov, men altså uden nogensinde at bryde loven, og dog endte hans liv her på jorden med, at man torturerede ham og til sidst korsfæstede ham … eller det vil sige, at det langt fra endte dér. Nej, for Jesus opstod på tredjedagen, han blev levende. Det er derfor, vi fejrer påske. Han gik til sine disciple og sagde, at han havde al magt i Himlen og på jorden, og derfor, sagde han, skulle de gøre alle mennesker til hans disciple, idet de døbte dem og lærte dem alt det, Jesus havde sagt og gjort.

Man kalder dette missionsbefalingen. Baggrunden er denne: Verden går til grunde, men Gud ønsker at redde så mange som muligt, inden det sker. Derfor sender han sin højtelskede søn, Jesus, for at gøre det, vi ikke kunne selv: Nemlig at redde os i sikkerhed fra Guds vrede over al ondskab, redde os fra taberdjævelen. Og hvordan skulle vi kunne se passivt til, mens vi ser tusinder af andre forblive i deres synder uden at vide, at de kan få tilgivelse, uden at vide at Gud elsker dem, uden at vide at der er håb?

Jesus – vores frelser, ven og bror.

Jesus – menneske og Gud. Begge dele 100% og på én gang.

Jesus – verdens dommer.

For den, som han vil kendes ved, den, hvis navn står i livets bog, vil dommedag være jubelens dag. Gode og onde, fromme og ufromme. Sympatiske og usympatiske. Ludere, posedamer, små børn og store børn, gamle mennesker og afsindig gamle og rynkede mennesker, habitgutterne og joggingfolket, professionelle skuespillere og verdens ledere, autisterne og dem med rødt hår …

På den dag er kun ét vigtigt, for det er afgørende for, om man skal tilbringe evigheden sammen med Gud på den nye jord, eller om man skal følge djævelen og hans dæmoner ned i Helvede.

Enten tror du, at Jesus er Guds søn, kommet som menneske for at frelse dig fra dine synder. Selv kæmper du med dine synder, de er et problem for dig, fordi du kender Guds dom over dem i dit hjerte. Men hvad så? Det ved du jo godt, at du ikke kan; det var netop derfor, at Jesus gik i døden for dig. Jesus har gjort dig fri, fri til at tjene andre mennesker, fri til at sige: ”Nej, hr. djævel, du har intet at gøre i mit liv, så skrid, du!” Og er han alligevel så flabet, at han får dig lokket til et eller andet, så kan du sige: ”Ja, jeg faldt! Udmærket, lede djævel, det vil jeg bekende for min herre, som tilgiver mig mine synder. Og i øvrigt, bare til almindelig oplysning: Mens jeg gør det, nærmer tiden sig, hvor du smides lige lukt i ildsøen!” … Eller hvad man nu siger til djævelen. Lad os ikke bruge for meget krudt på ham. Hvad jeg ville sige, er dette: Tror du på Jesus, er Gud din ven, ikke din fjende. Og er Gud med dig, hvem har du så at frygte? Du er ubeskrivelig lykkelig og tryg, også selv om livet nu og her kan synes øv!

Eller også – og det er den anden mulighed – tror du, at kristendommen f.eks. har meget at give. Jesus er et stort ideal. Budet om kærlighed til næsten, god moral og mange vidunderlige historier om fisk og fortabte sønner og den slags, jo tak, det kan vi lide. Eller du tænker, at det, Jesus har gjort, ligesom danner fundamentet eller sådan noget, du må jo selv forbedre dig, ellers er du jo ikke noget ordentligt menneske, Gud vil have med at gøre. Men her taler Gud helt tydeligt: Nej! siger han, nej, nej!

Vil du have fred med Gud, må du tro på Jesus. Ikke en eneste gerning kræver Gud af dig. Alene troen ærer Jesus.

”Ingen kan lide mig,” kan man undertiden tænke. Eller: ”Ingen sætter pris på mig.” Eller: ”Ingen lægger mærke til mig.” Men det er ikke sandt. Der er en, der ikke bare kan lide dig, nej, han elsker dig, elsker dig så meget, at han gav sit liv for dig. Du kan tro, han sætter pris på dig – prisen var hans eget liv! Og jo, han lægger mærke til dig. Altid. Nat og dag. Lige nu.

Jesus – Guds søn, vores frelser, verdens dommer. Ham tilhører al magt og ære og værdighed og herlighed i evighedernes evigheder (hvilket, fornemmer jeg, er helt vildt lang tid).

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>